Vil du være en central drivkraft i en organisation, hvor samarbejde, struktur og kvalitet er i fokus?
WFS Denmark søger en dygtig og engageret Administrativ Support, der trives i en alsidig rolle med mange berøringsflader. Du bliver en vigtig del af vores HR-team og en bred støttefunktion på tværs af organisationen – herunder HR, Commercial, QHSSE, Procurement, IT og Operations.
I denne rolle vil du bidrage til en effektiv og velfungerende drift ved at sikre struktur, kvalitet og god koordinering i både daglige opgaver og projekter af varierende omfang. Du får mulighed for at arbejde tæt sammen med ledelsen, kolleger, leverandører og eksterne samarbejdspartnere.
Dine primære opgaver
- Yde administrativ og operationel support på tværs af afdelinger
- Assistere ledelsen og kolleger med ad hoc-opgaver
- Understøtte HSSE-relaterede aktiviteter, herunder ID-kort kontrol
- Bidrage til intern kommunikation via SharePoint og infoscreens
- Understøtte compliance-aktiviteter såsom audits, GDPR-opgaver, ESG-rapportering og QHSSE-projekter
- Sikre struktureret dokumentation og opdaterede systemer på tværs af funktioner
- Samarbejde med kolleger på tværs af lande i regionale og globale initiativer
- Bidrage til løbende forbedring af administrative processer
- Udarbejde simple rapporter, præsentationer og opsamlinger til internt brug
Dine kvalifikationer
- Du er detaljeorienteret med stærke organisatoriske evner og formår at håndtere flere opgaver samtidig
- Du kommunikerer professionelt og tydeligt på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt
- Du er fortrolig med Microsoft Office, især Excel og SharePoint
- Erfaring med projektstyringsværktøjer som fx Wrike er en fordel
- Du har en proaktiv og løsningsorienteret tilgang til dine opgaver
- Du trives i et samarbejde med mange interessenter og på tværs af organisatoriske niveauer
- Erfaring fra en administrativ rolle er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder
- En rolle med stor kontaktflade og mulighed for at gøre en reel forskel
- Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og udvikling
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En arbejdsplads hvor trivsel, sikkerhed, kvalitet og godt humør er i centrum
Interesseret?
Hvis du kan se dig selv i rollen og ønsker at blive en del af et stærkt team i en international virksomhed, ser vi frem til at høre fra dig.
Send din ansøgning og CV snarest muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.