Job Description
Job Title:  Quality Specialist
Job Location (Short):  Kastrup, 85, DNK, 2770

Brænder du for kvalitet, compliance, audits og løbende forbedringer? Har du lyst til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor kvalitet og sikkerhed er afgørende for succes? Så er du måske vores nye Quality Specialist hos WFS Denmark i Kastrup.

Du bliver en del af vores QHSSE-team og får en vigtig rolle i at understøtte og videreudvikle vores kvalitetsarbejde. Sammen med kolleger på tværs af organisationen bidrager du til at sikre, at vores processer lever op til både kunde-, myndigheds- og WFS-krav.

Dine opgaver hos WFS

Som Quality Specialist bliver du en central støttefunktion inden for kvalitet og compliance. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Operations, QHSSE, Training, Procurement og ledelsen og får en bred kontaktflade på tværs af organisationen.

Du refererer til QHSSE Director og samarbejder desuden tæt med vores GDP RP Specialist omkring pharma- og GDP-relaterede aktiviteter.

Dine primære ansvarsområder

  • Understøtte vedligeholdelse og forbedring af WFS Danmarks Quality Management System (QMS).
  • Bidrage til implementering og opfølgning på kvalitetsstandarder, procedurer og krav i den daglige drift.
  • Planlægge, koordinere og deltage i interne audits og self-audits.
  • Deltage i eksterne audits fra kunder, myndigheder og certificeringsorganer.
  • Følge op på audit findings og understøtte implementering af korrigerende handlinger.
  • Bidrage til CAPA-processer (Corrective and Preventive Actions), root cause-analyser og problemløsning.
  • Indsamle, analysere og rapportere kvalitetsdata og KPI'er.
  • Bidrage til ledelsesreviews med analyser, rapportering og forbedringsforslag.
  • Samarbejde med Procurement om leverandørkvalitet og leverandøropfølgning.
  • Understøtte udvikling og implementering af procesforbedringer.
  • Samarbejde tæt med GDP RP Specialist omkring audits, træning, SOP'er, compliance og pharma-relaterede aktiviteter.
  • Deltage i kvalitetstræning og understøtte en stærk kvalitetskultur i organisationen.

Vi tilbyder

Hos WFS bliver du en del af et engageret QHSSE-team med høj faglighed, korte beslutningsveje og stor mulighed for personlig og faglig udvikling.

Du får en spændende rolle i en international virksomhed, hvor kvalitet, compliance og løbende forbedringer er en central del af hverdagen. Du får mulighed for at arbejde tæt sammen med mange forskellige funktioner og bidrage til synlige forbedringer i organisationen.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant uddannelse inden for Quality Management, Life Sciences, Logistik, Engineering eller tilsvarende.
  • Har erfaring med kvalitetsarbejde, compliance eller kvalitetsstyringssystemer (QMS).
  • Har kendskab til audits, CAPA-processer og procesforbedringer.
  • Arbejder struktureret, systematisk og detaljeorienteret.
  • Har gode analytiske evner og interesse for data og rapportering.
  • Er samarbejdsorienteret og kan kommunikere med kolleger på alle niveauer.
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Har erfaring med Microsoft Office-pakken og gerne SharePoint og Power BI.
  • Har kendskab til ISO 9001, ISO 19011, ISO 14001 og/eller ISO 50001.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med GDP, pharma-logistik eller andre regulerede miljøer.

Praktisk information

Stillingen er på fuld tid (37 timer ugentligt) med arbejdssted på WFS Denmark A/S, Kystvejen 32, 2770 Kastrup.

Du refererer til QHSSE Director og bliver en del af stationens QHSSE-organisation.

Løn fastsættes individuelt efter kvalifikationer og erfaring, men vil være indenfor rammen 35.000 - 45.000 kr.

Ansættelse forudsætter, at du kan godkendes til samt opretholde en udvidet baggrundskontrol i henhold til Københavns Lufthavns sikkerhedskrav.

Hvis du kan se dig selv i rollen, så send os dit CV via linket. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte QHSSE Director, Jeanette Krogh, på telefon 21 24 53 66 (efter den 6. september).

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.